Kl. 11.00 -11.45
Niels Olin Nygaard fortæller om naturforbedrende tiltag til virksomheder og organisationer:
Naturbaserede Løsninger fra Hedeselskabet
Vi befinder os midt i en klima- og biodiversitetskrise. Det kalder på konkrete handlinger, der kan afbøje konsekvenserne. Mange virksomheder og organisationer ønsker derfor at bidrage ved at gennemføre forskellige typer af naturforbedrende tiltag. Det hjælper Hedeselskabet dem med gennem Naturbaserede Løsninger. Markedschef for Naturbaserede Løsninger i Hedeselskabet, Niels Olin Nygaard, vil fortælle om baggrunden for de Naturbaserede Løsninger og præsentere nogle af de konkrete projekter, som Hedeselskabet i dag er engageret i.
Kl. 13.00 -14.00
Biodiversitetschef Mads Flinterup fra Hedeselskabet taler om muligheder og udfordringer ved naturgenopretning.
Muligheder og udfordringer i naturgenopretning
Hedeselskabet er i gang med at omdanne 500 hektar af Kongenshus til et naturområde, hvor naturlige processer slippes fri for at fremme biodiversiteten – blandet andet med skovgræssende kreaturer. Hør Hedeselskabets Klima- og biodiversitetschef, Mads Flinterup, fortælle om de muligheder og udfordringer, der følger med, når virksomheder og organisationer kaster sig over naturgenopretning.
Kl. 14.30-15.30
Morten DD og Rikke Trachsel fortæller om biodiversitet – tendenser, monitorering og transekter:
Èn sommerfugl redder ikke biodiversiteten – eller gør den?
Biodiversitet er et velbegrundet begreb, som har eksisteret i mange år. Alligevel sker det at fakta herom nogle gange overskygges af holdning og følelser. Morten DD, Foredragsholder, TV-vært og Naturvejleder fortæller, hvordan tendenser og accept af status på biodiversiteten kommer til udtryk, samt vigtigheden af at monitorere udviklingen. HedeDanmarks Biolog, Rikke Trachsel, supplerer med konkrete eksempler fra Hedeselskabets sommerfugle-transekter og monitorering i Kongenshus. Sammen vil de kommentere på, hvordan vi alle kan bidrage til biodiversitet fremadrettet i Danmark.